|
Tilbud til alle pensionister i Tønder Kommune De frivillige i katastrofeberedskabet (Beredskabsforbundet) og de frivillige brandværn i Tønder kommune, har i samarbejde med Ældrerådet igangsat et projekt hvor alle pensionister i Tønder kommune tilbydes opsætning af gratis røgalarmer og vedligeholdelse af disse.
Baggrunden for projektet skal ses i lyset af, at ældre er
overrepræsenteret i dødsbrandstatistikken i Danmark. I
statistikken fremgår det, at ældre over 65 år udgør halvdelen af
alle personer, som dør i brand. De er dermed den mest udsatte
aldersgruppe. Til sammenligning udgør ældre over 67 år kun 13%
af befolkningen. Desuden har færre ældre opsat røgalarmer end
resten af befolkningen (Kilde: Beredskabsstyrelsen).
På
baggrund af det store frivillige engagement i vort område, har
vi en unik mulighed for, at kunne tilbyde alle pensionister
gratis opsætning af røgalarmer i deres hjem, samt servicering af
røgalarmerne.
|
|
Tilmelding til røgalarmprojektet
|
Projektet er sponseret af:
Lions Club Tønder, Tryg Fonden, Ecco Sko A/S, Jernved-Rømø Andelskasse, Tønder
Bank og Sydbank i Tønder.